Nominal Forms
Infinitive: to embogue
Participle: embogued
Gerund: emboguing
Transitiviness: intransitive
Hyphenation: em*bogue"
Indicative
Present
| I | embogue |
| thou | embogue(e)st |
| he;she;it | embogueth; embogues |
| we | embogue |
| ye | embogue |
| they | embogue |
Preterit (Past)
| I | embogued |
| thou | embogued(e)st |
| he;she;it | embogued |
| we | embogued |
| ye | embogued |
| they | embogued |
Subjunctive
Present
| I | embogue |
| thou | embogue |
| he;she;it | embogue |
| we | embogue |
| ye | embogue |
| they | embogue |
Preterit (Past)
| I | embogued |
| thou | embogued(e)st |
| he;she;it | embogued |
| we | embogued |
| ye | embogued |
| they | embogued |
Imperative